Historie

Sivantos Group har en lang og stolt tradition for entreprenørskab, mod, empati og viljen til at hjælpe andre. Det er historien om eventyrlystne ansatte, fantastiske virksomheder og om at hjælpe millioner af mennesker til at leve et bedre liv. Faktisk har vores virksomhed haft tradition for at hjælpe med at forbedre dagligdagen for personer med høretab – i mere end 130 år.

Vore dages Sivantos Group har rødder tilbage til 1878, hvor Werner von Siemens udviklede en telefonmodtager med en betydelig forbedret transmissionskvalitet. Han var den første, der lagde mærke til, at personer med høretab havde behov for en bedre transmissionskvalitet for at forstå telefonsamtaler.

1913

I 1913 begyndte Siemens den første serieproduktion af høreapparater i Berlin med Esha-Phonophor. Esha (udtales “es-ha”) gengav den tyske udtale af S&H den almindelige forkortelse for Siemens to grundlæggere, Siemens og Halske.

Efter anden verdenskrig var næsten alle fabrikkerne i Berlin ødelagt. Siemens-Reiniger-Werke, der ligger i Erlangen, var den gren af firmaet, der havde specialiseret sig i medicinsk teknologi, så de overtog den audiologiske del i 1945 og var nødt til at starte næsten forfra. Det første høreapparat blev udviklet og produceret i Erlangen og blev lanceret i 1951 som Phonofor Alpha. Herefter er antallet af høreapparater, der bliver produceret i Erlangen, steget stejlt.

Vore dages Sivantos udviklede det første bag-øret høreapparat (BTE) med Siemens varemærket – Siemens Auriculette – i 1959. Det var et stort skridt i retning mod mere diskrete høreapparater. Syv år senere tog vi det næste logiske skridt, da vi lancerede det første i-øret høreapparat (ITE) – men ikke i Tyskland, hvilket der fortælles mere om senere.

1970’erne

Som en sand global virksomhed startede Sivantos Group med at indtage markeder over hele verden og oprette filialer, der sælger Siemens høreapparater, i Europa og Nordamerika fra 70’erne og frem og siden i Asien.

1986

I 1986 sluttede Rexton International sig til koncernen. Rexton blev grundlagt i 1955 af Paul Bommer og begyndte produktionen to år senere. Rexton etablerede et datterselskab i Singapore allerede i 1970’erne. Rexton selv er fortsat et af vores værdsatte brands.

1987

A&M blev en del af Sivantos Group i 1987, men dets historie går tilbage til begyndelsen af 1900-tallet. Alexandra, hustru til Kong Edward VII (af Storbritannien og Irland), var blevet næsten fuldstændig døv efter fødslen af sit andet barn. Miller Reese Hutchison, en ingeniør fra Alabama, Georgia i USA, udviklede et høreapparat til Alexandra til parrets kroningsceremoni. Det blev kaldt Akouphone.

Tilbage i USA grundlagde hr. Hutchison Hutchison Acoustic Company, der eksisterede indtil 1905. Det blev herefter delt i tre firmaer: General Acoustic, Dictograph og Acousticon. Acousticon, der var grundlagt i England i 1905, blev sammenlagt med høreapparatfirmaet Multitone i 1975 for at blive til Acousticon & Multitone (A&M). I dag fokuserer Sivantos Groups A&M-mærke på behovene på vækstmarkederne.

1988

I dette år solgte Horst Peter Hühne, grundlæggeren af Audio Service, sin andel til A&M Hearing Aids i Crawley, der blev et datterselskab i vore dages Sivantos Group. Siden deres start i 1977 har Audio Service fokuseret på at fremstille i-øret høreapparater. Horst Peter Hühne opdagede specialfremstillede høreapparater på en rejse til Amerika og begyndte hurtigt at introducere dem i Tyskland. Samme år blev Audio Service en del af Sivantos Group, og de udvidede deres produktudvalg til også at omfatte bag-øret høreapparater.

2011

HearUSA sluttede sig til Sivantos Group i 2011. HEARx, der senere blev kendt som HearUSA, åbnede sin første høreklinik i Florida i 1987. HearUSA blev skabt i 2002 med opkøbet af en lokal høreservicevirksomhed.

2015

I januar 2015 solgte Siemens AG Siemens Audiology Solutions til EQT. Siemens Audiology Solutions blev omdøbt til Sivantos Group.

Sidst men ikke mindst sluttede audibene sig til Sivantos Group som vores online høreservicevirksomhed. Virksomheden blev grundlagt i 2012 af Marco Vietor og Paul Crusius for at udnytte internettets muligheder til at levere kvalitetshøreservice til førstegangskunder.

2016

I januar 2016 begyndte Sivantos et nyt kapitel i virksomhedens historie med introduktionen af det nye brand: Signia. Signia står for nytænkning og innovative produkter med fokus på vores kunder og baseret på kvalitet.